Årsager til mistrivsel:

Der er i dag utrolig meget snak i medierne, om hvordan vi skal opdrage vores børn, og hvad der kan være årsagen til at flere og flere børn og unge mistrives. Min erfaring er at årsagerne til mistrivslen er komplekse og at vi ikke kommer nogen vegne med at ligge skylden på nogen. Men årsagerne skal findes, både hos den enkelte unge, hos forældrene og i det samfund vi lever i. Overordnet oplever jeg at der er nogle i vores samfund er meget høje forventninger til unge mennesker, både fagligt, socialt og psykisk, og det kan være svært for de unge at leve op til. Særligt for de unge som har nogle særlige udfordringer med sig af den ene eller den anden grund, kan kravene og presset i skole og fritid være overvældende. Vores hjerner og nervesystemer er simpelthen ikke skabt til det tempo, vores hverdag kræver af os i dag, og det bliver vores eget ansvar at stoppe op og sige fra. Når de unge udviser tegn på mistrivsel, stress og overbelastning, er det derfor vigtigt at tage det seriøst og handle på det.

 

♦

Symptomer på mistrivsel:

Nedenstående er en model som giver et overblik over nogle af de symptomer som ofte viser sig, når nervesystemet hos et ungt (eller voksent) menneske er stresset og i ubalance. Vi kender nok alle den første fase, hvor man bliver lydfølsom, og føler sig fyldt op. Denne fase kommer de fleste mennesker i ind i mellem, og er ikke i sig selv et problem, hvis den går over igen. Men hvis der ikke bliver gjort noget, og man fortsætter i samme tempo, og med det samme pres, vil man ofte ende i stressfase 2, og dermed være på vej i negativ spiral.

Hvis man som forælder oplever at ens barn/teenager har symptomer svarende til stressfase 1 og 2, er det der man skal begynde at HANDLE på det. Det er afgørende at den unge mærker at der bliver gjort noget, og at du som forælder hjælper den unge med at håndtere udfordringen, da der ellers er stor risiko for at udviklingen vil gå i den forkerte retning.

Hvis den unge har symptomer svarende til stressfase 3 og 4, kan det være nødvendigt at stoppe helt op, trække tempoet helt ud af hverdagen og slippe nogle af kravene til den unge. Det vil ofte være nødvendigt med professionel hjælp i den situation.

 

 

Unge med særlige udfordringer:

Langt de fleste af de unge jeg møder i mit arbejde, er unge som på en eller anden måde har nogle særlige udfordringer med sig. Det kan være unge som har en diagnose, er særligt sensitive, har faglige udfordringer, har sociale vanskeligheder, har oplevet svære traumer i deres opvækst eller har forældre som selv har forskellige udfordringer.

Når unge har sådanne særlige udfordringer med sig, kan det være svært at passe ind i skolesystemet og de kasser vores samfund er bygget op af. Det betyder at unge med særlige udfordringer ofte er i større risiko for at blive overbelastet og udvikle ubalancer og stress i nervesystemet.

Det kan være at den unge bliver overbelastet af en lang dag i skolen, med larm og store krav både fagligt og socialt.

Det kan også være at det kun er det faglige der er problemet, men i et samfund hvor alle børn og unge helst skal kunne det samme, kan det føles som et voldsomt nederlag ikke at kunne følge med. Nogle unge oplever at blive set ned på af både elever og lærere, hvis de har svært ved det faglige, og det kan sætte sig som en forkerthedsfølelse og et stort traume.

En del unge har det særlig svært i det sociale fællesskab. Mange føler ikke helt at de passer ind, eller at de skal lave om på sig selv, for at være en del af fællesskabet. Mange har tanker om at være forkerte, og at andre tænker dårligt om én. For unge mennesker kan det være voldsomt angstprovokerende at føle sig uden for fællesskabet, og rigtig mange af deres tanker, følelser, vaner og handlinger er centreret om at gøre det “rigtige” ifht. det fællesskab de gerne vil være en del af. Det spiller derfor i høj grad ind på deres trivsel, og kan føre til mistrivsel, hvis det ikke fungerer for dem.

♦

Høje forventninger:

Jeg oplever at kravene til børnene og de unge i dag, er blevet meget høje. Helt fra de starter i skole, er der krav og pres i forhold til at lære at læse, og alle skal presses igennem det samme. Der er ikke mulighed for at sidde og gemme sig – hvilket langt hen af vejen er godt nok, men det kan ende med at blive for meget, hvis man har andre udfordringer der tager ens energi.

Helt overordnet oplever jeg at vores samfund har for store forventninger til at alle skal kunne det samme, og at alle skal kunne holde til det tempo og de forventninger der er i forhold til skolegang, fritidsaktiviteter, sociale arrangementer, fritidsjob osv.

Når de unge så oplever ikke at kunne leve op til forventningerne, ender de med at føle sig forkerte, udenfor, ikke gode nok osv.

De unge som har særlige udfordringer, er også særligt sårbare ifht at have svært ved at leve op til de høje forventninger og krav fra samfundet. Disse unge og deres forældre skal ofte kæmpe en hård kamp med skole osv., for at der kan skabes plads til den unge og hans/hendes særlige behov.

♦

En utryg verden:

Yderligere oplever jeg at mange unge har mistet følelsen af en grundlæggende tryghed, som de fleste måske havde før i tiden, i form af en tryg og stabil familie, vedvarende sociale relationer i nærmiljøet, ro i fritiden osv.

I vores moderne verden oplever mange børn f.eks. skilsmisse i familien, flytninger, skoleskift, venner der flytter, skift af pædagoger, skift af lærere, forældre der arbejder meget osv osv.

Derudover er det svært for særligt de unge at finde ro i nervesystemet, i en hverdag hvor de konstant er PÅ via sociale medier og bliver bombarderet af indtryk i alle deres vågne timer.

For mange teenagere i dag, er det ikke en udadreagerende adfærd der viser deres mistrivsel, men i højere grad en indadvendt og selvdestruktiv adfærd, som for eksempel angst, stress, spiseforstyrrelser, selvskade mm., hvilket faktisk er mere bekymrende, da de derved har mistet kampgejsten og livsglæden. Unge som reagerer udad kan også have det svært, og kan have lige så meget behov for støtte og guidning, men de har en mere aktiv energi, som det er muligt at arbejde videre med.

Men uanset hvordan reaktionerne og adfærden ser ud, handler det ofte om de samme indre konflikter, som f.eks. at føle sig forkert, udenfor, ikke god nok, utilstrækkelig mm. Og derfor oplever jeg at det er vigtigt at de unge lærer dem selv og deres behov at kende, så de ud fra det kan lære at stå stærkt i sig selv, og handle ud fra deres egne behov og værdier. Samtidig er det afgørende at der arbejdes med den grundlæggende utryghed, og skabes et mere stabilt og trygt fundament for den unge.

♦

Min vision:

Min vision er at vise de unge mennesker at de er værdifulde i sig selv, og hjælpe dem til at finde deres styrker og potentialer, samt støtte dem i at lære deres egne særlige behov at kende, således at de kan lære at navigere ud fra dem.

Med dette som grundlag øges overskuddet hos den unge og derved evnen til at indgå i gode relationer og fællesskaber med andre unge, samt evnen til læring, følelsesmæssig udvikling og meget mere.

For at den unge skal få det bedst mulige fundament, er det ofte mest hensigtsmæssigt at der også arbejdes med relationen og tilknytningen mellem den unge og forældrene. Den allervigtigste grundpille i forhold til at skabe en positiv udvikling og et stabilt fundagment hos den unge er, at der er en tryg tilknytning mellem den unge og forældrene, og at den unge føler sig elsket og anerkendt af forældrene. Selvom man forælder ved at man elsker sit barn, og gør alt for at hjælpe den unge på vej, kan der ofte være nogle uhensigtsmæssige mønstre og traumer i den unges opvækst, som spiller ind på den unges nuværende mistrivsel. I mit arbejde med den unge og forældrene, handler det aldrig om at give dårlig samvittighed, men om at give forældrene nye redskaber til at håndtere udfordringerne, og evt ændre på nogle af de uhensigtsmæssige mønstre der spænder ben for den gode udvikling.

♥