Fra traumer og uhensigtsmæssige strategier

til livsglæde og overskud:

Mit store ønske i mit arbejde teenagere, er at hjælpe dem med at finde ind til deres egen identitet og deres individuelle behov, samt deres styrker, ressourcer og værdier – og dermed få skabt et større selvværd, mere livsglæde og bedre trivsel. For at kunne skabe en sådan udvikling, er det dog nødvendigt at gå tilbage og arbejde med de udfordringer og svære oplevelser den unge har med sig.

Traumer:

De unge som mistrives, har oftest svære oplevelser med sig, som gør at deres selvværd er i bund og de har mistet forbindelsen til dem selv. Der er opstået en ubalance i deres nervesystem og i deres krop, som ofte afspejler sig i deres adfærd i form af forskellige uhensigtsmæssige strategier og udfordringer.

De svære oplevelser som de unge har med sig, ser jeg som TRAUMER. Det kan både være små og store traumer, og ofte er det små dryp af traumer, som den unge har oplevet over en lang periode. Det kan f.eks. handle om mobning, faglige udfordringer, diagnoser hos den unge selv, skilsmisse i familien, psykisk sygdom hos forældrene og meget andet.

Plads til udvikling:

Før den unge kan få skabt plads til udvikling, er det nødvendigt at der bliver arbejdet med det fundament den unge skal stå på – at den unge får mere ro i sit nervesystem og får genskabt forbindelsen til sig selv. For traumerne sidder i kroppen og i nervesystemet, og kan derfor ikke altid tales væk.

Via en traumeterapeutisk tilgang kan der arbejdes med traumer bl.a. via kropslige redskaber, som f.eks. åndedrætstræning og fysisk berøring eller kropslige øvelser, samt at der vil være fokus på kroppens signaler og de sansninger, instinkter og følelser der viser sig i den unges kropssprog og adfærd.

I den traumeterapeutiske tilgang er det afgørende at den unge føler sig godt tilpas, og at der er fokus på at skabe et trygt rum samt en tillidsfuld relation til behandleren.

Det er centralt at den unge får opbygget et fundament af:

Tilknytning, Tryghed og Fællesskab.

Disse tre faktorer er grundlæggende i helingen af traumer, idet de er med til at genskabe den unges følelse af at være GOD NOK, VIGTIG OG RIGTIG I SIG SELV, og dermed kan den unge stille og roligt få genskabt forbindelsen til sig selv.

Derfor er det ofte nødvendigt at arbejde med både den unge, den unges familie, og med rammerne omkring den unge, herunder rammerne i skolen og i de sociale arenaer.

Tilknytning:

Tilknytningen til forældrene og den udvidede familie, vil altid danne grundlag for den unges evner til at indgå i sociale relationer med venner og på sigt kærester og egen familie, og der kan derfor være nogle mønstre i familien som er gode at få arbejdet med for at få styrket den unges tilknytningsmæssige fundament.

Tryghed:

Tryghed kan være mange ting, og kan findes både inden i én selv og udenfor én selv. Tryghed kan handle om ikke at føle sig presset til noget man ikke kan, eller det kan handle om at få lov til at være sammen med de venner man føler sig mest tryg ved i skolen. Det kan også handle om at man har brug for nogle udveje i situationer som føles utrygge. Et utrygt nervesystem kan have brug for hjælp til at finde styrke og ro i de situationer der trigger det.

Fællesskab:

Fællesskab er ligeledes grundlæggende for alle mennesker, da vores nervesystem kan reagere voldsomt på at føle sig udenfor fællesskabet, idet vores urhjerne bliver bange for at dø, hvis vi overlades til os selv. Samtidig kan et fællesskab være svært at være i, hvis man ikke føler sig tilpas i det, og det er derfor afgørende at finde et fællesskab hvor man kan være sig selv og ikke skal kæmpe for at høre til.

Mit arbejde med den unge veksler hele tiden mellem traumebearbejdning, og mere aktuelle konkrete emner som:

Tænkning, Følelsesregulering, Selvomsorg og Basale behov.

Vi arbejder med de emner som fylder hos den unge, og den unge får redskaber med sig selv, som kan bruges direkte i hans eller hendes hverdag. Det kan være redskaber som bl.a. bygger på de kognitive principper, eller mine egne redskaber og modeller, som bl.a. tager udgangspunkt i en neuroaffektiv tilgang.

Et stort fokus er desuden at den unge skal lære sig selv at kende, og få en stærkere identitetsfølelse, samt viden om egne behov og værdier. Derved kommer den unge til at føle sig stærkere og bliver mere robust i forhold til at håndtere de udfordringer han eller hun møder, og der skabes en følelse af mening, samt et grundlæggende selvværd.

Når alt dette er på plads skabes der ro og balance i den unges nervesystem, og dermed opstår der plads til:

Overskud, Udvikling, Læring, Flexibilitet, Livsglæde og Empati.